Lisbeth Christensen Uge 4321605 copy

Jeg hedder Lisbeth Christensen og er 55 år.
Form, farver, komposition og udtryk har altid været en væsentlig del af min måde at opleve verdenen på.

Helt fra barnsben har tegningen og farvernes muligheder, været et vigtigt kommunikationsmiddel. Min dansklærer sagde engang ”Hun lærer aldrig at læse og skrive, hun tegner i stedet”. Hun fik heldigvis ikke ret!

Som teenager fik jeg i nogle år undervisning af en anerkendt kunstner, der havde atelier i Middelfart. Her arbejdede jeg hovedsagelig med perspektiv, lys og skygger.

Jeg blev uddannet som dekoratør på Jyllands Atelier Dekoratørskole i Århus og arbejdede de næste 15 år med tekstiltryk, skiltedesign, messeudstillinger og meget andet kreativt.

De seneste mange år har der ikke været fokus på det kunstneriske islæt, men det presser på og vil ud, så derfor har jeg valgt at droslet ned arbejdsmæssigt og vil bruge tid på at udforske og afprøve maleriets form, farver og virkning.

Seneste kurser var på kunstskolen Sønderbygaard, der ligger mellem Holstebro og Struer. Denne gang underviste billedkunstner Christina Kjelsmark i vilde blomstermotiver.